[vc_row][vc_column][vc_column_text]Denne søde kjole er super enkel at lave, og er dejlig let og behagelig at have på, på en varm sommerdag. Den er syet i det florlette og skønne stof fra Liberty of London, som findes i et hav af smukke, småblomstrede og feminine mønstre, som passer perfekt til denne søde bondepigekjole.
Snitmønsteret findes i 10 størrelser fra 0-3 måneder – 10 år. Du kan finde snitmønsteret lige her.
Materialer:
Sytråd i matchene farve
Mønsterpapir
Elastikbånd 0,5 cm bred.
Wonderclips eller knappenåle
Fremgangsmåde:
- Tegn mønsterdelene af på mønsterpapir. Stryg stoffet glat, og fold det på midten. Placer mønsterdelene præcist midt for. Klip 2 af hver mønsterdel med 1 cm. sømrum.
2. Overlock eller zigzag rundt i kanterne på alle mønsterdelene. Fold ca. 1,2 cm. sømrum øverst på hver mønsterdel. Pres med dampstrygejern. Gør ligeledes dette nederst på ærmerne.
3. Fastgør ærmerne til forstykket og bagstykket, ved “ærmerundingen”. Sy sammen ret mod ret.
4. Pres sømmene fra hinanden. Fastgør bagstykke og forstykke ret mod ret, og sy disse sammen i siderne. Sy samtidigt ærmerne sammen.
5. Pres sømmene fra hinanden. Lav en løbegang, ved at sy den pressede halsudskæring 1 cm fra kanten. Lad et lille hul stå åbent ca. 3 cm. Gentag samme proces i ærmekanterne.
6. Klip et stykke 0,5 cm. elastikbånd ca. 38 cm. Før det ind i hlasudskæringens løbegang med en lille sikkerhedsnål. Sæt en større sikkerhedsnål fast i modsat ende af elastiksnoren, for at undgå, at den smutter ind i løbegangen. Sy enderne af elastikbåndet sammen. Gentag denne proces ved ærmekanterne. Her skal elastikken måle ca. 18 cm.
7. Luk det lille hul, som du har ladet stå åbent i løbegangen, med en pæn stikning på retsiden. Gør det samme i ærmerne.
8. Læg til sidst kjolens nederste kant op med en fin pyntestikning ca. 0,5 cm oplæg. Sy denne på retsiden ca. 3 mm. fra kanten.
8 kommentarer
Super fin kjole 😉 tak for en god forklaring.
Tak 😉
Super fin kjole 😉 tak forben god forklaring
Tusind tak 🙂
Hvor er det dejligt at høre.
Hvor finder jeg mønstrene?
Der er et link i beskrivelsen til hvor du kan købe snitmønsteret.
Hvor der denne kjole bare sød, lækkert Liberty stof:-)
Har du et billede, hvor et barn har den fine kjole på?
Jeg vil gerne se, hvor åben den er i halsen