Lær At Sy Stofkurve i Libertystof

by Marie
Lær at sy stofkurve i Libertystof

Lær at sy stof kurve i Libertystof til opbevaring. Stofkurve er en nem og sjov måde, at opbevare dine små gemmer på en nem og stilfuld måde. Mulighederne med disse er uendelige. Og du kan lave dem i lige præcis den størrelse, som passer til dine behov. Du kan bruge dem til alt lige fra Brødkurve, opbevaring af legetøj på børneværelset, til bleer, eller hvad med at lave en ministørrelse til dine små wonderclips eller smykker.

Som en ekstra bonus er denne stofkurv også perfekte, som en fin gavekurv. Fyld den for eksempel med lækre skønhedsprodukter eller andre lækkerier, og pak den fint ind i cellofan, så har du den perfekte gave med et håndlavet og personligt touch.

Disse stofkurve er tilmed super nemme at sy. Selv om du er helt ny til syning, vil du kunne lave disse fine stofkurve på ingen tid.

Følg den nemme fremgangsmåde, samt videotutorial, til hvordan du selv kan lave de fineste opbevaringskurve.

Materialer:

1/2 meter Libertystof

1/2 meter Hørstof

1/2 meter Vlieseline

Ternet mønsterpapir

Wonderclips

Fremgangsmåde:

  1. Klip en kvadrat ud på dit ternede mønster papir til min store stofkurv, har jeg klippet et stykke, der måler 42 x 42 cm. Klip her et udklip i hvert hjørne, der måler 12 x 12 cm. Til min lille kurv har jeg klipppet en kvadrat, der måler 32 x 32 cm. Her har jeg lavet et udklip i hvert hjørne, der måler 10 x 10 cm.
  2. Læg dit mønster på stoffet og klip et stykke yderstof, et stykke foerstof, og 2 stykker vlieseline.
  3. Stryg vlieseline fast bagpå dit yderstog, samt bag på dit foerstof.
  4. Du skal nu samle hjørnerne, og danne formen på din kurv. Læg siderne af dine udklip i hvert hjørne ret imod ret, og fastgør med wonderclips. Gentag ved både yderdel og foerdel.
  5. Sy hjørnerne sammen med 1 cm. sømrum fra kanten.
  6. Stryg alle sømmene fra hinanden.
  7. Du skal nu til at samle dine 2 dele, således at du får foer i din kurv. Vend først retsiden udad på din yderdel, og puf alle hjørnerne grundigt ud. Puf derefter foerdelen ind i din forsidedel, og fastgør rundt i kanten med wonderclips. Du skal nu til at sy rundt i kanten med 1 cm. sømrun, men husk at efterlade en åbning, hvorigennem du kan vende arbejdet om på retsiden. Marker evt. åbningen med en markeringstusch.
  8. Når du er færdig med at sy rundt i kanten, kan du vende arbejdet om på retsiden igennem åbningen. Sørg for at puffe alle hjørner grundigt ud.
  9. Pres kanten grundigt og pres samtidigt kanterne ind ved åbningen med 1 cm. Luk åbningen til med en wonderclip.
  10. Sy nu en fin lille stikning med 1-2 mm. sømrum hele vejen rundt i kanten af din kurv. Du lukker samtidigt åbningen i kanten.

Du er nu færdig med den sødeste opbevaringskurv og kan gå igang med den næste  🙂

Se instruktionsvideoen herunder, for en detaljeret ffremvisning af hele arbejdsprocessen. Rigtig god fornøjelse 🙂

3.7/5 - (14 votes)

Du vil måske også synes om

14 kommentarer

Alicja 25. oktober 2020 - 18:34

Flot video på en fin lille kurv, Tak! 🙂

Besvar
Marie 26. oktober 2020 - 17:01

Selv tak 🙂

Besvar
Jytte 26. januar 2021 - 10:15

En rigtig fin video som er nem at forstå. Sådan en pose skal mit barnebarn i gang med at sy. Hun er 9 år og fik en symaskine i julegave.

Besvar
Marie 27. januar 2021 - 15:35

Hej Jytte,
Hvor dejligt at høre, at du og dit barnebarn har glæde af mine videoer. Sikke en heldig pige, at få en symaskine i julegave 🙂

Besvar
Connie 2. april 2021 - 12:18

Hej. Hvis jeg vil sy en til libero bleer en aflang har du så også et mål eller opskrift til den ?
Jeg er ikke så god til at finde ud af sådan noget selv, så håber du kan hjælpe med det.
På forhånd tak

Besvar
Marie 11. april 2021 - 13:46

Hej Connie,
Du kan bare måle hvor efter blernes størrelse, hvor stor du gerne vil have din Stofkurv. Derefter kan du klippe målene ud på ternet mønsterpapir. Hus at beregne sømrum.
Mvh. Marie

Besvar
Julie 1. maj 2022 - 22:42

Hej, kan man undgå at bruge Vlieseline eller skal det bruges uanset stoffet, der bruges?

Besvar
Marie 3. maj 2022 - 07:53

Hej Julie. Hvis du for eksempel syer kurvene i meget kraftigt filt, som kan stå fint af sig selv, så behøver du det ikke, men ellers vil jeg anbefale det.

Besvar
Lene Lykke Wang 23. oktober 2022 - 18:03

Jeg har flere rester stof, men de måler 40×50 cm.
Beg vil gerne lave den store kurv, men hvordan gør jeg skabelonen mindre, så den passer til mine stofrester.

Besvar
Marie 5. november 2022 - 10:11

Hej Lene 🙂 mit tidligere svar besvarer dette spørgsmål 🙂

Besvar
Lene Wang 26. oktober 2022 - 08:52

Hej Maria
Jeg har sendt en mail til dig, for at hører om du kunne hjælpe mig med at rette den skabelon til, som måler 42×42 cm. Har stof rester som måler 40×50, men kan ikke selv regne ud, hvad målene så skal være.

Besvar
Marie 5. november 2022 - 10:10

Hej Lene,
Du skal bare klippe lige store firkanter ud i hjørnerne, af dine stofstykker, så er det lige meget hvad stykkerne måler 🙂

Besvar
Ditte 14. august 2023 - 20:20

Hvilken type vliseline bruger du til hør og Jersey?

Besvar
Marie 18. august 2023 - 09:26

Til hør bruger jeg bare almindelig vlieseline. Jeg bruger ikke vlieseline til jersey stof.

Besvar

Skriv en Kommentar