Det er sjovt hvordan nogle trends fra firserne vender tilbage i disse tider med dobbelt styrke. Som blandt disse fabelagtige scrunchies, som jeg kan huske, at jeg selv lavede i hobevis, som barn i firserne :-).
Dette er et alletiders begynderprojekt, som er hurtigt og nemt at gå til. Og det vil med garanti give en succesoplevelse, da disse scrunchies bliver superfine, selv fra hånden af en nybegynder.
Scrunchies er super smarte som hårelastik, eller til at bære rundt om håndleddet, så du altid har et elastik lige ved hånden, når du har brug for det.
Køb Libertystof til Scrunchies
Materialer:
Libertystof
Elastikbånd 6-10 mm.
Sytråd
2 sikkerhedsnåle
Markeringstusch
Wonderclips eller knappenåle
Fremgangsmåde:
- Klip et stykke stof med målene 12 x 50 cm.
- Fold stoffet på midten på langs og pres med dit dampstrygejern. Og fastgør med wonderklip eller knappenåle
- Lav en lille markering, med din markeringstusch, i hver ende af stykket på ca. 4-5 cm.
- Sy en stikning med en halv cm. sømrum fra den ene markering til den anden.
- Stryg sømmene pænt fra hinanden.
- Vend retsiden udad ved at fast gøre en sikkerhedsnål i den ene ende. Og før derefter sikkerhedsnålen igennem røret til den kommer ud på den anden side.
- Fastgør de 2 rå ender imod hinanden ret imod ret. Og sy dem sammen med 1 cm. sømrum.
- Fold enderne indad i den lille åbning, og giv dem et pres med dampstrygejernet.
- Klip et stykke elastikbånd, der måler 18-20 cm.
- Fastgør de 2 sikkerhedsnåle i hver ende af elastikbåndet og før elastikken ind i røret, til den kommer ud på den anden side.
- Når enderne af elastikbåndet mødes, skal du sy dem sammen hen over hinanden med en tæt zigzag. Klip elastikbåndet til
- Du kan nu den lille åbning sammen med en pyntestikning 1 til 2 mm. fra kanten af åbningen. eller du kan vælge at sy åbningen sammen i hånden med usynlige sting, som vist i denne video: https://sybloggen.dk/laer-at-sy-usynlige-sting/
Se også denne nemme instruktionvideo
1 kommentar
Flotte scrunchies! 🙂 tak.