Lær at sy en Top med Flæser

by Marie
Lær at sy en top med flæser

Jeg er ellevild med denne smukke og enkle top med flæser. Den er så feminin og fin og kan varieres til at passe til enhver lejlighed, ved brug af forskellige materialer.

Den er fin til en sommerdag i let blomstret libertystof, eller til fest i luskuriøst silke.

Tilmed er denne top også rigtig enkel og nem at sy, og du behøver ikke engang at købe et dyrt snitmønster.

Til denne bluse egner det sig bedst at bruge noget let vævet stof, som har et smukt fald. Det kan eksempelvis være let bomuldsstof, viskose eller silke.

Jeg har selv tegnet mit eget mønster med et par linjer efter en gammel bluse. Og har nu en super god model som jeg kan bruge igen og igen til flere lette sommerbluser.

I instruktionsvideoen nedenfor kan du se hvordan du nemt og enkelt kan tegne dit eget mønster, og sy din egen bluse, som passer perfekt til dine egne mål.

Her under finder du også en vejledning til hvordan du kan måle dig frem til at lave dit eget mønster.

Her er mønsteret vist med de mål, som jeg selv har brugt til toppen. Men du kan også tage dine egne mål og føre ind i stedet.

Mønster vejledning Flæsetop

Materialer

  • 125 meter stof
  • Matchene Sytråd
  • Elastikbånd 1-1,5 cm. bred
  • Ternet mønsterpapir
  • Sikkerhedsnål

Fremgangsmåde

  1. Tegn dit mønster af efter en bluse der passer dig godt. Fold blusen på midten og læg den på ternet mønsterpapir. Tegn nogle punkter på papirret omkring blusen. forbind punkerne med en lineal. Klip mønsteret ud.
  2. Klip også en strimmel til flæsekanten af mønsterpapiret, der måler 22 cm. i bredden.
  3. Fold dit stof på midten, og placer dit mønster ca. 1,5 cm. fra den foldede kant. Klip efter mønsteret med 1 cm. sømrum. Undtagen lang den foldede kant. Gentag én gang til så du har 2 ens mønsterdele.
  4. Klip nu stoffet til flæsekanten. Brug den fulde bredde af stoffet ca. 136 x 22 cm. Gentag så du har 2 ens mønsterdele.
  5. Overlock eller zigzag alle mønsterdelene rundt i kanterne.
  6. Sy sidesømmene sammen på både bluse og flæsekant.
  7. Sy kantebånd/skråbånd rundt i ærmegabet. Du kan lave kantebåndet selv af dit stof, eller købe færdigt skråbånd.
  8. Markér midten af forstykke og bagstykke med knappenåle. Gør det samme med flæsekanten.
  9. Fastgør flæsekanten ret imod ret ved markeringen midt for og midt bag. Sy den fast med 1 cm. sømrum.
  10. Pres den øverste kant af flæsen ned ca. 3 cm. Sy hele vejen rundt i kanten med ca. 1/2 cm. sømrum. Husk at efterlade en lille åbning, som du kan føre dit elastikbånd igennem.
  11. Mål elastikbåndet af ved at føre det rundt om dine skuldre, og klip det af med 1 cm. sømrum.
  12. Før elastikbåndet igennem løbegangen ved hjælp af en sikkerhedsnål.
  13. Læg elastikbåndets kanter ind over hinanden og sy dem sammen med en bred zigzag.
  14. Sy den lille åbning i løbegangen sammen.
  15. Fold og pres kanterne på blusen og på flæsen 1/2 cm. 2 gange. Sy folderne fast ca. 3 mm. fra kanten.

3.1/5 - (8 votes)

Du vil måske også synes om

1 kommentar

Lizzi bay 16. maj 2024 - 14:46

Hvad skal man gære i ærmegabene.?
Lusen m.flæse

Besvar

Skriv en Kommentar