Stofbolde til baby

by Marie
Farverige stofbolde

Står du og mangler en sød og personlig barselsgave, eller har du bare lyst til et lille hyggeligt sy-projekt, så er her en trin for trin vejledning til hvordan du nemt og hurtigt kan lave de sødeste små stofbolde.

Du skal ikke bruge ret meget stof, og du kan bruge alt fra stofrester, gammelt sengetøj, eller klippe lidt i de gamle skjorter du, eller din mand, ikke længere har brug for.

Slip fantasien løs, og sammensæt selv bolden i skønne farver og mønstre.

Lille bold: ca. 13 cm i diameter

Mellemstor bold: ca. 18 cm i diameter.

Syopskrift til stofbolde

  1. Du skal klippe otte stykker stof til hver bold. Jeg har brugt to af hvert, af fire forskellige stykker stof. Fold stoffet så du kan klippe to stykker ad gangen. Læg skabelonen på stoffet og tegn med kridt eller tusch  Klip stoffet lige på stregen. Gentag denne proces med de resterende stykker stof, så du har otte stykker i alt.Stofbolde udklip i forskellige farver
  2. Sæt de udskårne stykker parvis sammen ret mod ret. Sy stykkerne sammen i den ene side, to og to med 1 cm sømrum. Pres sømmene pænt fra hinanden.Fremgangsmåde bold
  3.  Sy de to sammensyede stykker sammen så de danner en halvkugle med 4 stykker i alt. Pres sømmene fra hinanden og gentag proceduren, så du danner en halvkugle mere.Tin for trin bold trin 3
  4. Sy de to halvkugler sammen i den ene side og lad den sidste stå halvejs åben. Pres syningen.Sy selv stofbold
  5.  Fold kanterne 1 cm ind med fingrene, så de bliver pæne og glatte.Blød babybold
  6. Vend forsiden udad og put fyld i bolden. Du kan evt. placere en lille klokke inde midt i bolden. Når bolden er god og fast, syr du åbningen sammen med usynlige sting. Se vejledning under sy-teknikker.babybold stof
  7. Du er nu færdig og kan glæde en kær lille ven med en eller flere stofbolde. 🙂
3.4/5 - (7 votes)

Du vil måske også synes om

6 kommentarer

Annette 7. oktober 2016 - 08:20

Pdf filen kan ikke hentes 🙁 rigtig sød bold 😉

Besvar
webmaster 10. oktober 2016 - 08:10

Hej Annette, tak, fejlen er blevet rettet. Prøv at tømme din browsercache og prøv igen, i eks. Chrome browseren. 🙂

Besvar
Selma 30. maj 2017 - 14:08

Hvad er målene?

Besvar
Gitte Jensen 5. december 2017 - 09:34

Tak for mønstret 🙂

Besvar
Marie 5. december 2017 - 10:16

Selv tak☺

Besvar
Lillian Taylor 14. august 2019 - 15:08

Kan du sende mig mønsteret til babybolde på e-mail, jeg kan ikke downloade det?

Besvar

Skriv en Kommentar